Jeg har ikke en venteliste som sådan, men jeg har en kontaktliste. Hvis du er interesseret i at blive, ganske uforpligtende, skrevet op på denne liste, betyder det at du, inden kuldet bliver åbnet for salg, har muligheden for at komme på besøg.
Jeg er helt med på at man kigger hos flere forskellige opdrættere, bliv endelig ved med det! Så hvis du/I har fundet ønskekatten, må I meget gerne give besked, at I ikke længere ønsker at være på kontaktlisten.
Kun emails bliver taget i betragtning. Messenger og sms bedes ikke brugt af praktiske årsager.
Skriv en kort mail til mig på info@chicha.dk hvori du skriver lidt om dig selv og dit hjem, hvad du kan tilbyde en killing, er der andre katte, er der andre kæledyr, ønsker du en aktiv kat, ønsker du en stille kat osv. osv. Jeg ønsker at vide så meget som muligt for at lave det bedst muligt match når der kommer kuld.
Jeg har en gruppe på facebook som I er velkomne til at følge https://www.facebook.com/groups/487837005029456/
Ligeledes kan jeg findes på Instagram https://www.instagram.com/dkchicha_mainecooncats/